Dette spændende hus i 3 plan er nyindrettet i en flot rødstensejendom fra 1950. Ejendommen er beliggende indenfor ydre ringvej, nær den mest centrale del af Finnebyen og IT-byen på Katrinebjerg. Her er man i rolige omgivelser trukket tilbage fra midtbyen, men dog fortsat tæt på det hele. 7min på cykel fra Universitetsparken, 7min fra Aarhus Universitetshospital og blot et stenkast fra de mange indkøbsmuligheder i Storcenter Nord.
I husets stueplan finder man køkken og stue i ét åbent-plan; køkken med matchende gulve og bordplader i matpoleret natursten og i stuen massiv sildebensparket i lys eg. Imellem køkken og stue findes et veldisponeret badeværelse. Fra stueplan kommer man af en flot egetræs trappe til den rummelig tagetage med 2 gode værelser. Værelserne har blotlagte originale spær, og den samme massive sildebensparket som findes i stueplan.
Går man I kælderen finder man en fin 2-værelses lejlighed, med eget køkken, som enten kan fremlejes eller benyttes af hjemmeboende teenagere/voksne børn. Arealerne i kælderetage kan oppebære en husleje på 5.500-6.000 kr. /md., hvis man skulle ønske at fremleje til 3. mand.
Huset tilbyder direkte udgang til sydvendte terrasser fra både stueplan og kælderniveau.
Der er gratis parkering ved ejendommen.