Moderne og velindrettet lejlighed med en stor, lys stue en suite der opdeles af franske døre, og hvoraf den ene stue har udgang til den ene af lejlighedens to altaner. Det separate køkken er moderne med spiseplads og indeholder køle-fryseskab, keramisk kogezone, ovn og opvaskemaskine. Herudover har lejligheden 2 gode værelser, hvoraf det ene har indbygget skabe og udgang til altan. Badeværelset er moderne og indeholder vaskemaskine og tørretumbler.
I ejendommen er der elevator, plads til cykler og opbevaringsmuligheder. Derudover er der et fælles gårdanlæg.
Beliggende i hjertet af byen har denne lejlighed en optimal placering med kort afstand til alle attraktioner lige ved åen. Dette inkluderer indkøbsmuligheder, shopping centre, restauranter og caféer samt kulturinstitutioner såsom DOKK1 og Aarhus Teater. Derudover er al offentligtransport indenfor gåafstand med Letbanen 180 m væk, rutebilsstationen 550 m og Aarhus hovedbanegård 700 m væk.