Velkommen til Teglværkskajen!
Nu udbydes denne unikke 3-værelses penthouselejlighed, som byder på 123 velindrettede kvadratmeter!
Her træder du indenfor i en god entre, med plads til både sko og overtøj, depotrum og adgang til lejlighedens badeværelset som indeholder separat bruseniche, vaskemaskine & tørretumbler. Herfra ledes du videre til det store åbne køkken-alrum og stue, med god plads og fantastisk lys fra begge sider.
Køkkenet indeholder: ovn, komfur, emhætte, køle-fryseskab og opvaskemaskine. Lejligheden har massive trægulve fra Junkers, armatur fra Grohe. De 2 store soveværelser er med indbyggede skab og i masterbedroom er der indrettet walkincloset med god skabsplads. De 2 store tagterrasser løber langs stue og værelser og der er intet mindre en 5 udgange til terrasserne, så man rigtig kan nyde og tilgå udelivet fra hele lejligheden.
Ejendommen er beliggende på Teglholmen, hvor der ikke er langt til Hovedbanegården, Rådhuspladsen og byens mange oplevelser, cafeer og restauranter.
Kombinationen af by, vand og natur er ikke mange forundt, men det er netop dét, Teglholmen kan tilbyde.
Udsigten til Amager Fælled på den anden side af Sluseløbet, giver nemlig beboerne mulighed for at gå uhindret fra by til natur. Teglværkskajen består af 193 lejligheder i flere forskellige størrelser.
Små husdyr kan tillades med ansøgning.
*Bemærk at billederne ikke nødvendigvis er taget af/fra den pågældende bolig, og at udsigt m.v. derfor kan variere.