Sjældent udbudt fantastisk stor og flot lejlighed, som er lækkert istandsat med gode løsninger, og dermed indrettet til det gode liv i den flotte arkitekttegnede ejendom og nær metrostation.
Køkkenet er udstyret med alt i Siemens højkvalitets hvidevarer, og indbyder til hygge og madlavning mens lokalområdets restauranter og take-aways har lækre alternativer hertil.
Store skydedøre fra stue og soveværelse mod privat terrasse med markise og med plads til udendørs spisning og afslapning.
Lejligheden er præget af gennemtænkte løsninger såsom masser af skabsplads til den aktive families udstyr, dugfrit spejl på badeværelset, almindelig ovn og mikrobølgeovn i ét. Det er bare nogle af de få spændende løsninger, der skal ses og opleves i denne lyse og velbeliggende lejlighed.
Lader I jer gerne friste af detaljer og rigtige løsninger i den velfungerende arkitekttegnede lejlighed og en unik mulighed for egen terrasse midt i byen, så er muligheden her.
Lidt fakta:
Køkken: Stor køkkenø, skabsfryser, stort køleskab, emhætte med aftræk.
Bad: Miele vaskesøjle. Dugfrit spejl, mekanisk ventilation, håndklæde tørrere.
Værelser: Indbyggede skabe, og alle rum med indkast og udsugning styret af lejlighedens egen ventilationsenhed.
Nærhed: Amagerbro metrostation 4 min.
Amagercenteret 4 min.
Christianshavn 1.5 km.
Rådhuspladsen 2 km.
Dissing & Weitling har tegnet lejlighedsindretning. Ejendommen er tegnet af Svenn Eske Kristensen, en af datidens store arkitekter.
Lejevilkår:
Lejligheden er til udlejning pr. 1. maj 2025.
Husleje pr. måned: 19.400,-
Aconto varme: 900,-
Aconto vand: 300,-
Beboerrepræsentation: 46,-
Engangsbetaling ved lejekontraktens indgåelse:
1. termins leje
Depositum: 3 måneder leje
Forudbetalt leje: 1 måneds leje (Maj 2025)
Total: 135.800,-
Lejligheden er et ikke-ryger lejemål og det er ikke tilladt at holde dyr.
Lejemålet er tidsubegrænset og lejer har 3 måneders opsigelse.
Lejemålet overtages nyt. Lejemålet skal afleveres i samme stand som det blev overtaget, hvilket sker ved udlejers professionelle håndværkere og for lejers regning. Af denne grund skal lejemålet fraflyttes 10 hverdage før lejemålets udløb.