Skøn 2-værelses lejlighed (55 m2) kan nu blive et hjem for en enlig eller et ungt par, der gerne vil bo helt tæt på byen og alligevel i et grønt åndehul. Lejligheden ligger i højde med trækronerne langs Århus Å og har en stor østvendt altan med udsigt til både åen og Aros. Altanen kan indrettes som et dejligt uderum. Området omkring Åhusene er meget attraktivt og har gode udendørs faciliteter, bygningen er fra 2013 og meget velholdt, og der vil være mulighed for at leje fast p-plads i kælderen.