𝗔𝗟𝗗𝗘𝗥𝗦𝗞𝗥𝗔𝗩 𝗧𝗜𝗟 𝗦𝗘𝗡𝗜𝗢𝗥𝗕𝗢𝗟𝗜𝗚𝗘𝗥:
Det er et krav, at alle beboere på ejendommen er voksne på over 55 år uden hjemmeboende børn og er indstillet på at indgå i et godt naboskab.
På Agerbæksvej finder du lejligheder på mellem 1- til 4-værelser. Du får et funktionelt køkken-alrum med åben forbindelse til stuen. Der er direkte adgang fra alrummet til boligens altan eller terrasse. Lejlighederne har op til 4 værelser, som – afhængig af størrelse – kan indrettes til soveværelse samt kontor, børneværelse eller gæsteværelse. Der er depotrum til alle lejligheder.
Alle lejligheder har egen altan eller terrasse, nogle få lejligheder har flere.
Hårde hvidevarer
Der er alt i hårde hvidevarer inklusive vaskemaskine, tørretumbler og opvaskemaskine.
Husdyr
Lejere kan ansøge om tilladelse til at holde indekat og hund på adressen. Udekatte er ikke tilladt. Se vores samlede husdyrsregler her.
Parkering
Under det store fælles gårdmiljø i gadeplan er der en overdækket parkeringsplads med 59 betalingspladser, hvoraf otte pladser er med ladestandere fra Clever. Der er tre handicapparkeringspladser. Der kommer ligeledes aflukket cykelparkering inde i opgangene, hvor du kan stille en cykel eller en barnevogn.
Elevator
Der er elevator i alle opgange.
Fællesarealer
Gårdmiljøet er anlagt med stier og grøn beplantning for at skabe rammerne om en grøn oase og samlingspunkt for beboerne. Der er et hyggeligt, stort orangeri, hvor man kan sidde og hygge sig året rundt. I gården vil der være mulighed for at sidde og nyde naturen og dyrke det gode naboskab. Der er en petanquebane med tilhørende bænke.