PENDLERVÆRELSE - COMMUTERS ROOM
9 hyggelige kvm. i det rolige og hyggelige komponistkvarter ved Svanemøllen/Østerbro. Der er 7 minutters gang til Svanemøllen station og til Metro. Tæt på strand, havn, Fælledparken samt Kildevældsparken, der ligger lige ved siden af. Mange indkøbsmuligheder og vinbar og cafeer tæt på. Man kan parkere gratis på den anden side af s-togs banen - i Hellerup (10 min's gang væk)
Værelset udlejes møbleret og indeholder fladskærm med chromecast (ingen tv pakke), smalt skrivebord med to stole, 140 cm bred høj seng med 4 store og 2 små skuffer under, bøjlestang og 4 lamper og kropsspejl. Der er et hulrum under sengen, hvor man kan opbevare nogle ting. Der er plads til at man kan stille en lille reol eller lille kommode for enden af sengen.
Værelset ligger lige indenfor døren ved siden af badeværelset og køkkenet. Der er adgang til køkken og bad og billig vask i kælder. Internet, vand, varme og el er inkluderet i prisen. Der er lige anlagt en ny og hyggelig gård, som du er velkommen til at bruge - selvfølgelig.
Jeg er en kvinde på 58 år, der bor alene med mine to søde og rolige tvillingedrenge på 17 år, som er hos mig i 7/7 ordning. De holder ikke fester og er meget for sig selv på deres værelser. De starter i gymnasiet til august. Når jeg ikke har børnene, er jeg ofte ude om aftenen. Du er velkommen til at benytte alrummet/stuen, når jeg ikke er hjemme.
Jeg forestiller mig, at du bor her i hverdagene og tager hjem i weekenderne. Men lad os snakke om det hvis du har andre behov.
En måneds forudbetalt leje på 4500 kroner samt 4500 kr i depositum.
Værelset er ledigt pr. 2. januar 2024
Skriv lidt om dig selv, hvad du laver til dagligt, og hvorfor jeg skal vælge dig som pendler/lejer🙂
Kh Eva Maria😀