Vi har et værelse ledigt i vores bofællesskab, Paladset.
Det ligger på Vesterbro, få skridt fra Værnedamsvej.
Vi er en broget flok i et fællesskab uden så mange regler.
Vi nyder at lave ting sammen, men har ingen faste middage, udflugter, pligter og den slags, alle bidrager efter tid, lyst og mulighed.
Vi bor syv mennesker i mange aldre og køn, Puk 27, Jacob 28, Magnus 19, Jakob 53, August 17, Ilgi 33 og Ivar 53.
Vi har stor fællesstue, som alle bruger til arbejde, læsning, underholdning (der er projektor og filmlærred), og det er her vi spiser sammen, hvis nogen laver mad til alle, og det er epicenteret for diverse fester og lignende.
Vi har også et køkken, to køleskabe, to toiletter, et bad og en vaskesøjle.
Dit værelse er 8 m² og huslejen er 4.000 pr. måned inklusive varme, vand, el, internet, Netflix og Spotify. Ved indflytning betales to måneders husleje forud samt et depositum på en måneds husleje, altså i alt 12.000.
Hertil kommer indbetaling til fælleskonto til basale indkøb, kaffe, ris, toiletpapir, opvasketabs og den slags, så vi ikke har syv af hver med navne på. Det er pt. 500 om måneden til fællespuljen, som alle kan købe ind med. Vi bruger også kontoen til fællesmiddage og fester og filmaftener og...
Værelset er ledigt fra 1. december.
Skriv til os, vi inviterer kandidater på besøg til rundvisning og en snak.