Vores familie har brug for mere plads, og vi er faldet for et hus på Fyn, men en af os skal stadig arbejde enkelte dage i København og vil derfor benytte, det lille værelse (9 kvm.) 2-3 nætter hver anden uge i perioden februar - maj og september - november.
Resten af tiden har du lejligheden for dig selv.
På det lille værelse findes studieplads med skrivebord og væg til væg skab, som er til din rådighed ellers.
Stuen kan du selv indrette efter nærmere aftale eller de nuværende møbler kan blive stående.
Det store værelse (15 kvm) er dit og vil være umøbleret.
Derudover indeholder lejligheden selvfølgelig køkken med hvidevarer herunder vaskemaskine.
Vand, varme, el og internet er inkluderet i aconto. Du kan selvfølgelig have din adresse her og får en fremlejekontrakt.
Værelset udlejes til én person! Du skal være studerende på en videregående uddannelse under hele lejeperioden, have sans for rengøring og behandle tingene pænt. Ingen rygning, ingen kæledyr og ingen stepdans.
Send en mail med lidt om dig selv og hvorfor du skal være vores nye lejer. Vi holder fremvisning i slutning af februar, starten af marts. Lejeperiodens start aftaler vi nærmere men senest medio april.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Pernille
'OBS. BoligPortal gør opmærksom på at boligen er del af en boligforening. Kommende lejer skal derfor godkendes af udlejers boligforening før indflytning.'