Vi er en familie på fire med store børn som udlejer et møbleret værelse i vores gamle charmerende villa, evt. som pendlerværelse. Værelset ligger i en høj kælder og har egen indgang og adgang til stue, toilet, tekøkken og vaskerum med bad, vaskemaskine og tørretumbler. Tekøkkenet har service, køleskab, mikrobølgeovn og elkedel.
Vores hus ligger mellem lufthavnen og København, med 20 minutter i bus eller på cykel til Rådhuspladsen, og der går direkte busser lige uden for døren. Stranden kan nås til fods på 20 minutter, og der er flere muligheder for indkøb i nærområdet.
Huslejen inkluderer el, vand og varme (internet sørger man selv for). Vi udlejer i en minimumsperiode på 4 måneder og op til et år, med mulighed for forlængelse. CPR-registrering er selvfølgelig inkluderet, og vi bruger den officielle kontrakt. Værelset udlejes til enkeltpersoner (ikke par). Overnattende gæster er efter aftale, og rygning er ikke tilladt.