I en skøn lejlighed, beliggende i Kjeldahl Hus i Carlsberg Byen, udlejes et værelse på ca. 12 m2 med indbygget klædeskab.
Lejligheden består af i alt 5 værelser (4 værelser + køkken/alrum/stue) samt 2 badeværelser - hvoraf det ene badeværelse indeholder vaskesøjle med vaskemaskine og tørretumbler. Lejligheden har desuden udgang til to små terrasser. Der vil også være brugsret af et fælles kælderrum samt adgang til ejendommens cykel kælder. Køkken/alrum/stue på ca. 28 m2 er møbleret og udstyret af udlejer, og brugsret af møbler og køkkenartikler er inkluderet i lejen.
Kjeldahl Hus ligger helt centralt i Carlsberg Byen. Ejendommen støder op til flere pladser med restauranter og udeliv, og vil du gå en tur i det grønne, ligger J.C. Jacobsens Have blot 50 meter væk.
Hvem er den nuværende lejer: Mit navn er Helena, jeg er 21 år gammel og til hverdag er jeg musik artist – dvs. jeg skriver sange og producerer musik, spiller koncerter og alt muligt andet. Jeg har adhd og elsker at være kreativ. Jeg strikker, hækler, syr tøj, bager, elsker film/serier og anime, lytter til musik, og elsker te. Dansk og engelsk er begge mine modersmål, grundet et ophold i udlandet i 5 år som barn, så jeg skrifter tit mellem begge sprog.
Hvem er du: Du er i dine 20’ere og inviteres til at være en del af et lille bofællesskab på samlet tre lejere. Du vil være med til at skabe et godt fundament for bofællesskabet – et fundament, der lægger op til venskab samt støtte og tryghed i hverdagen. Der skal være plads til empati og fjolleri, hvor vi lærer at rumme hinanden, og du kan se dig selv deltage i hygge-aftener med te og brætspil.
Som lejer forventes du, helt naturligt, at deltage aktivt i sortering/udbringning af skrald, rengøring af fælles arealer samt indkøb af artikler til fælles brug.