Boligen er placeret på toppen af Sohngårdsholmsbakken, som er et dejligt, pænt og roligt område og lige ved siden af den flotte Sohngårdsholms Slotspark.Nærheden til midtbyens mange kulturtilbud og AAU i øst gør området attraktivt for studerende! Der er rigtig gode busforbindelser fra Sohngårdsholmsbakken, der næsten konstant kører til og fra centrum og videre mod AAU-området i Øst.
Kollegiet med de 198 boliger, er fordelt på 3 boligblokke. Til kollegiet hører et fælleshus, som danner de fysiske rammer for beboernes sociale fællesaktiviteter. Af andre faciliteter og aktiviteter på kollegiet kan bl.a. nævnes bordfodbold, bordtennis, motionsrum, poolrum, sauna, solarie og værksted som beboerne kan anvende for et beskedent beløb eller helt gratis.