Log ind
BoligAgent for denne søgning
Du modtager en e-mail, når der kommer nye boliger - helt gratis!
kr.
Max.
Min.
Min.
-
Max.
  1. Hjem
  2. Studieboliger i Odense

Studieboliger i Odense

225 boliger fundet
225 boliger fundet
BoligAgent for denne søgning
Du modtager en e-mail, når der kommer nye boliger - helt gratis!
2 vær. lejlighed på 51 m²
Odense C, Benediktsgade
5.398 kr.23 timer siden
...
Side1af 13

Find studiebolig i Odense på BoligPortal

Rigtig mange søger mod enten Jyllands eller Sjællands hovedstad, når de skal i gang med at studere. Med det følger ikke kun høje karaktergennemsnit, men også høje boligpriser. Det betyder ofte en presset studiestart, hvor man bruger det meste af sin energi på at finde job, studiebolig og råderum i budgettet, fordi man ikke kan finde et sted at bo, som kan betales for SU’en.

Peger man i stedet snuden mod midten af Danmark, er det både lettere at komme ind på drømmeuddannelsen, lettere at finde en studiebolig og lettere at betale den. Her guider vi dig til, hvordan du finder den helt rigtige studiebolig i Odense.

Har du snittet til at blive optaget i nogle af de andre storbyer, kan du også kigge på studieboliger i Aarhus , studieboliger i København eller studieboliger i Aalborg .

Opdag udvalget af ledige studieboliger i Odense

Hos BoligPortal tilbyder vi et omfattende udvalg af ledige studieboliger i Odense. Uanset om du er en studerende, der søger din første bolig eller ønsker at opgradere til et nyt sted, rækker mulighederne sig til enhver smag og budget. Her på siden finder du et varierende udvalg af ledige studieboliger i Odense, hvor forskellige behov kan imødekommes, såsom beliggenhed, type og størrelse.

Start jagten her og find en ledig studiebolig i Odense, der passer perfekt til dig og dit studieliv!

Førstehåndsindtrykket er vigtigt, når du søger studiebolig i Odense

En succesfuld boligsøgning starter med et godt førstehåndsindtryk. Du sikrer dig et godt førstehåndsindtryk i boligsøgningsprocessen ved at lave en god boligansøgning. Vi anbefaler, at du skriver lidt om dig selv, og hvorfor du er interesseret i studieboligen. Du kan også prøve at tænke over, hvad en udlejer leder efter i en lejer til sin studiebolig i Odense. De fleste udlejere søger lejere, der vil passe godt på lejemålet og som betaler deres husleje til tiden. Derfor er det et godt sted at starte, men krydr også gerne ansøgningen med noget, der gør, at du skiller dig ud fra mængden.

Gå på kompromis, når du kigger efter studiebolig i Odense

Mange af os kommer direkte fra de trygge rammer, det store køkken og det lækre badeværelse hjemme hos mor og far, inden vi flytter ind i en studiebolig for for alvor at påbegynde voksenlivet. Der kan det være en god idé, at du forventningsafstemmer med dig selv inden du indleder din søgen efter en studiebolig. Ofte er det nemlig nødvendigt at gå lidt på kompromis med sine krav, da det økonomiske råderum typisk er begrænset mens man studerer. Er det nødvendigt med en altan? Walk-in closet? Eget køkken og mad? Beliggenhed i centrum? Disse overvejelser kan bringe dig endnu tættere på din nye studiebolig i Odense.

Her skal du bo i Odense

Odense er en stor by, og derfor er det heller ikke helt lige meget, hvor du finder en studiebolig henne. Med en studiebolig i Odense C er du tæt på caféer, restauranter, biograf, shopping, Studenterhuset og en masse spændende arrangementer. Til gengæld har du en lidt længere tur på cyklen til universitetet. Finder du derimod en ledig studiebolig ved SDU (Syddansk Universitet) kan du nemt komme til og fra undervisning, du er tæt på indkøb og på RosengårdCentret, der byder på shopping, specialiteter og mad til SU-venlige priser. Til gengæld er cykelturen til centrum og banegården lidt længere. Der er fordele og ulemper uanset hvor du finder en studiebolig i Odense, så du skal overveje, hvad der er vigtigt for dig, og hvor du kommer til at bruge din tid henne.

Overvej at dele studiebolig i Odense med andre

Hvis du er ny i Odense og ikke kender så mange, kan det være en god idé at finde en roomie eller et værelse i Odense . Med en roomie har du altid en at komme hjem til efter en lang dag på studiet. Et andet plus er, at det ofte er billigere at bo sammen med andre, fordi man er flere om at dele de faste udgifter. Måske kender du allerede en du gerne vil bo med eller har mødt nogen på studiet, der også mangler et sted at bo? Så kan I kigge efter delevenlige lejligheder i Odense og starte jeres eget bofællesskab. Mange flytter også sammen med deres kæreste under studietiden. Hvis det er en mulighed for dig, så kan det være, at du skal kigge efter lejligheder i Odense eller rækkehuse i Odense .

Søg studiebolig i Odense i god tid

Vi ved godt, at det kan virke uoverskueligt at finde en studiebolig i Odense, og det kan være endnu sværere, hvis du søger op til studiestart i august og januar. Et godt råd er at komme i gang i god tid og derefter at hænge i. Der er mange om buddet op til studiestart, men i sidste ende finder de fleste alligevel et godt sted at bo. Det er vi sikre på, at du også gør. Hvis du har brug for hjælp til at komme helt i mål, så kan du ringe til os hver dag fra 9-21. Held og lykke med boligjagten.

HENT APP
Google Play
BOLIGPORTALOm BoligPortalBlog PresseData- og privatlivspolitikCookiesHandelsbetingelserWhistleblowerordningJobsBoligmanagerData Insights
HJÆLPUdlej værelseIndflytningsrapportFraflytningsrapportFremlejekontraktFremlej lejeboligKundeserviceVilkår
SOCIALE MEDIER
HENT APP
Google Play