Nu har du mulighed for at flytte ind i et fantastisk beliggende 4-værelses rækkehus i attraktive Arnbjerg.
Boligen er et 4-værelses lavenergi rækkehus med en af de bedste beliggenheder i området med egen have hvor du kan nyde solen både morgen, middag og aften.
Du har mulighed for at gå omkring rækkehuset, da der er tale om en ende bolig, som er placeret lige ved grønt fællesareal, tæt ved skoven og stisystemet lige udenfor døren til bl.a. midtbyen.
Boligen består af en entré med vaskesøjle og opbevaringsplads, et lyst badeværelse med ovenlysvindue, et stort åbent køkken-alrum, samt 3 gode værelser.
Soveværelset er indrettet med masser af skabsplads og direkte udgang til terrasse og have. Fra det store køkken-alrum er der adgang til alle rum i boligen samt til terrassen mod vest.
Hvert hus har sin egen lille have, skur og indkørsel foran huset med plads til to biler, hvor der endvidere er klargjort til Elbil.