Moderniseret lejlighed i Vemb midtby udlejes tidsubegrænset.
Lejligheden indeholder en lys entré med adgang til badeværelse. I forlængelse af entréen ligger et stort lyst køkken-alrum med nyere køkken. På 1. sal findes en fordelingsgang med adgang til to lige store værelser, der begge har loft til kip og godt lysindfald.
Fra stuen er der adgang til en solvendt terrasse, som er hævet over terrænet. Der er desuden nyere vinduer og døre i hele lejemålet og lejemålet fremgår generelt i god stand.
Lejligheden er en del af et dobbelthus, hvor have og indkørsel deles med genboen. Udlejer har købt ejendommen i december 2024 og begge lejemål står derfor ledig og klar til indflytning. Der er tale om to identiske lejligheder. I den ene af lejlighederne accepteres mindre husdyr efter nærmere aftale. Rygning er forbudt.
Lejligheden opvarmes med fjernvarme. Lejer afregner selv el og varme direkte med forsyningsværkerne, mens vand afregnes aconto til udlejer med 300 kr. pr. måned.
Udlejer planlægger at udføre udvendig vedligehold på bygningen i foråret 2025. Der vil blandt andet blive anlagt en lille græsplæne, som vil blive vedligeholdt af udlejer.
Lejligheden ligger 350 meter fra Vemb skole og 500 meter fra Vemb Brugs, hvor der er indkøbsmuligheder.
Lejligheden fremvises efter aftale ved seriøse henvendelser.