Afdelingen ligger ved Mejerivej og Krovænget (Krohaven) i landsbyen Ødis. Boligerne består af rækkehuse på 2-4 værelser. Bebyggelserne er opført i 2024. Hver bolig har egen have. Afdelingen råder over parkeringspladser og grønne opholdsarealer. Boligområdet ligger ca. 12 km sydvest for Kolding i et naturområde med Ødis sø, Fovslet skov og Drenderup skov i nærheden. I byen findes offentlig transport, plejecenter og andre institutioner herunder skole og børnehave med integreret vuggestue. Udover dette har Ødis et rigt foreningsliv.