Denne del af bebyggelsen er alene henvendt til seniorer!
Perfekt kombination af fællesskab og private rammer
Dyremosegård Park er et nyt rækkehusområde i Skævinge. Her får du nu muligheden for at sikre dig ét af de 20 nye rækkehuse, der er ved at blive opført og snart står klar til udlejning. De moderne boliger er designet med fokus på områdets historie med klare referencer til den firlængede gård som tidligere lå på grunden.
Du får her lækkert interiør, praktiske løsninger samt åbne og lyse rum. Alle boligerne er udstyret med HTH køkken, skabe og badeværelsesmøbler samt hårde hvidevarer, dog ekskl. vaskemaskine og tørretumbler.
Boligerne bliver opført blandt frugttræer og skøn natur og tilføres et lækkert fællesområde i centrum af boligerne, hvor et stort orangeri kommer til at danne ramme for mange hyggelige stunder. Der er private haver og et privat depotskur til alle boligerne, og der opsættes el-ladestandere ved p-pladserne.
Skævinge er en hyggelig og attraktiv by med en fantastisk beliggenhed i Nordsjælland. Her får du et lokalt og trygt nærmiljø med gode indkøbsmuligheder, skoler og fritidsaktiviteter inden for kort afstand. Samtidig er du tæt på naturen og kun en kort køretur fra Hillerøds kulturliv.