Lejemålet er helt nybygget okt 2024. Landhuset ligger dejligt i landskabet med smuk udsigt og egen have, få minutters kørsel fra Skælskør.
Til lejemålet hører en dejlig enkel have, med stor plæne, frodige træer og er beskyttet af grøn hæk mod vejen. Der er brugsret til et muret skur-rum.
Lejemålet er på 87 m2, er seniorvenligt, og egner sig til parret eller singlen, der gerne vil bo lækkert og moderne på landet. Huset er energiklasse A2015 og lever op til høje krav om energieffektivitet.
Boligen indeholder: en velindrettet entré med vaskesøjleplads og teknikrum, elegant dækket af skydedøre. Der er to værelser, et stort rum, f.eks. til master bedroom og et lidt mindre sove- eller arbejds-værelse, en fordelingsgang, og et lækkert, velindrettet badeværelse med brusebad. Køkkenet ligger med uforstyrret udsigt over markerne, og har plads til en hyggelig spisekrog. Køkkenet er forbundet med den rummelige stue, som har direkte udgang til gårdspladsen, der rummer fine muligheder for at skabe et rart og beskyttet uderum.
Arealet omkring huset er pt. under anlæggelse.
VARMEKILDE: Huset opvarmes med luft-til-vand varme og er energiklasse A 2015.
Aconto vand på kr. 400,00 dækker udgift til vandforbrug og miljøafgifter.
Husdyr er ikke tilladt i ejendommen (der gives ikke dispensation).
Lejemålet er røgfrit. Det betyder, at der ikke må ryges i boligen. Ryges der udendørs, skal askebæger benyttes.
Der lægges vægt på, at lejer holder alle husets boligrum opvarmet, og foretager løbende indvendig vedligeholdelse. Ny lejer skal altså være indstillet på at bekoste det, som det kræver at holde huset opvarmet til minimum 20 grader i fyringssæsonen, og løbende renholde og vedligeholde lejemålet.
Ny lejer skal også være indstillet på at passe haven med bl.a. græsslåning, ukrudtsbekæmpelse og beskæring i henhold til gældende husorden.
Inden vi laver lejekontrakt, indhenter vi debitoroplysninger hos RKI. Vi udlejer ikke til personer, der er registeret hos RKI.
Ved henvendelse beder vi om at profilen er udfyldt, og henvendelser fra tomme eller mangelfulde profiler vil blive sorteret fra.