Lyst og moderne rækkehus med køkken og stue i ét, soveværelse med skabe, badeværelse, entré samt egen terrasse og skur.
Køkken og stue
Boligens lyse og moderne køkken ligger i åben forbindelse med stuen, der udgør rækkehusets hjerte. I stuen kan du indrette dig med både en spiseplads samt en sofa. Fra stuen er der direkte udgang til din egen terrasse, der indbyder til udendørs ophold. Rækkehuset er opført i bæredygtige kvalitetsmaterialer og i køkkenet finder du alt, hvad du har brug for af hårde hvidevarer.
Soveværelse
Fra køkkenet har du adgang til boligens soveværelse med god plads til en dobbeltseng. Soveværelset indeholder to faste skabe med god mulighed for opbevaring af garderoben.
Badeværelse
Boligens badeværelse er opført i tidløse materialer og indeholder alt, hvad du skal bruge: Bruseniche, toilet, håndvask samt opbevaringsplads til håndklæder og toiletartikler.
Entré/Bryggers
Boligen byder velkommen gennem en kombineret entré og bryggers, der er opført med praktiske skabe og egen vaskesøjle med vaskemaskine og tørretumbler.
Uderum Indgangen til boligen sker via en flisebelagt forhave med god plads til ophold og leg. Med til boligen får du desuden eget skur med plads til ekstraopbevaring, cykler m.m.