Hyggeligt rækkehus i bindingsværksejendom centralt i Ejlstrup.
Boligen indeholder i stueplan: Entre, køkken med alle hårde hvidevarer, stue/værelse, endnu en stue samt et lille gennemgangsværelse/kontor.
På 1. sal er der soveværelse.
Der er p.t. et soveværelse i boligen, og det vil være muligt at lave to reelle soveværelser. Et evt tredie værelse vil blive et gennemgangsværelse.
Boligen er opvarmet med fjernvarme.
Der er mulighed for vask og tørring i vaskerum, som deles med to andre lejere i ejendommen.
Boligen emmer af sjæl og charme, og der er fritlagte bjælker, hanebånd og masser af god stemning. Men det er også en bolig med en del skæve vinkler og knikrende gulve.
Udenfor er en overdækket terrasse samt lille overskuelig have. Den er afgrænset fra de to øvrige boligers have.
Boligen ligger i et veletableret og ikke mindst børnevenligt kvarter, tæt på indkøb, børnehave og den velansete Ubberud Skole.
En rigtig god mulighed for den lille familie eller et par, der gerne vil have det bedste af både landlig hygge og storby bare små 10 minutter hjemmefra – det er nemlig tiden, det tager at slå et smut til Odense centrum i bil.
Skal man derimod bare købe ind, er der flere muligheder for at handle i Korup.
Fra boligen er der endvidere meget let adgang til motorvejsnettet over Fyn.
Boligen kan overtages fra sidst i marts. Seneste overtagelse er 31. maj.