Dejligt, gammelt byhus fra midt i 1800-tallet med skøn lukket gårdhave og kæmpe garage udlejes.
Huset er klassificeret af fredningsstyrelsen som bevaringsværdigt, og huset må ikke ændres udvendigt uden tilladelse fra myndighederne.
Huset er netop blevet malet i sin originale bornholmerrøde farve, og har nye vinduer og døre, som er lavet efter byarkitektens anvisninger.
Huset ligger midt i Middelfart 100 meter fra gågaden, men med gode parkeringsmuligheder lige ved huset.
Huset er pænt opdateret med et 3 år gammelt køkken inklusiv nye hvidevarer hele vejen rundt.
Der er bad og toilet på begge etager (men ikke nyrenoveret).
Underetagen indeholder stue, spisestue og køkken. Ovenetagen indeholder toilet, fordelingsgang (med mulighed for lille kontorplads), et meget stort soveværelse og et mindre børneværelse.
Der er en lille krybekælder under køkkenet.
Der er en meget stor garage (gammelt blikkenslagerværksted) med plads til det meste evt. som værksted eller med plads til en ekstra bil - hvor der vil være mulighed for at etablere opladning af elbil.
Leje er eksklusiv forbrug. Huset opvarmes med fjernvarme og en brændeovn (sidstnævnte er ikke brugt de seneste år, men årligt kontrolleret af skorstensfejeren). Det årlige forborg for opvarmning af huset har i 2024 været ca. 6000 kWh fjernvarme (jeg kender ikke den præcise pris, men det kan efterspørges hos den tidligere lejer).
Huset står pt. tomt, så der er mulighed for indflytning straks.
Husdyr kun efter aftale med udlejer.