Stort 5-værelses rækkehus med plads til hele familien. Obs. alle billeder, plantegninger og visualiseringer er vejledende. Denne bolig er spejlvendt ift. plantegningen.
Køkken og stue
Boligens store køkken-alrum er placeret på stueetagen af denne fine bolig. Køkkenet er opført i lyse og stilrene materialer, indeholder alt i hårde hvidevarer og er placeret i den ene ende af boligen, her er også en praktisk køkkenø. I forlængelse af køkkenet er der god plads til et spiseområde samt til at indrette en hyggelig stue.
Værelser
Denne bolig er udstyret med hele fire værelser. Alle værelserne har fastmonterede garderobeskabe. Værelserne er placeret i hvert sit hjørne af 1. sal, adskilt af en lille gang i midten.
Badeværelse
Boligen opføres med et badeværelse på 1. sal og et toilet i stueetagen. Badeværelset er udstyret med en moderne bruseniche, toilet og håndvask med opbevaring. Toilettet på stueetagen indeholder desuden en vaskesøjle med vaskemaskine og tørretumbler.
Entré/Bryggers
Boligens entré ligger på stueetagen. Her finder du teknikskabe og fin plads til en lille knagerække samt en skohylde.
Uderum
Til boligen hører to uderum – et foran boligen og et bag boligen. Foran boligen er et flisebelagt areal samt dit opbevaringsskur. Bag boligen finder du en hyggelig terrasse og et mindre areal med græs. Der er adgang til terrassen fra boligens køkken-alrum. Obs. alle billeder og plantegninger er vejledende.
Boligen opvarmes med fjernvarme og der er gulvvarme i alle rum.
Der er installeret ventilationsanlæg til et bedre indeklima og boligen har trelags vinduer. Alt dette for at sikre at boligen har et lavt energiforbrug.
Parkering
Der er mulighed for at parkere sin bil på fælles parkeringsplads tæt ved boligen. Der etableres en el-ladestander med to udtag ved fællesparkeringspladserne.
Antenne og netværk
Boligerne opføres med fibernet. Der er frit valg af udbydere.
Husdyr
To husdyr er tilladt efter forudgående aftale med udlejer.