Rækkehuse fra 2025 i Lunderskov tæt ved Dollerup Sø
I naturskønne omgivelser finder du 36 rækkehuse i ét plan. Alle rækkehuse har egen have med terrasse og eget skur, og så er der en parkeringsplads lige ved hver bolig. Facaderne er beklædt med tegl i grå nuancer og boligerne er opvarmet via gulvvarme med fjernvarme som varmekilde.
Der er i boligerne foruden værelser et stort, lyst og lækkert køkken/alrum i direkte forbindelse med stuen og så er der et stort badeværelse og bryggers. Der er installeret emhætte, kogeplade, ovn, opvaskemaskine og køle/fryseskab. Der er klargjort til vaskesøjle og vaskemaskine og evt. tørretumbler skal medbringes af beboerne.
I værelserne er der monteret skabe.
Området
Boligerne er opført i Lunderskov, der appellerer til en bred målgruppe. Du finder et rigt foreningsliv, der lever gennem den lokale hal med cafeteria, og for børnefamilierne er der desuden en skole og daginstitutioner. For pendleren er der både tog og bus, ligesom at motorvejen ligger tæt på. I bil er der kun ca. 10 minutter til Kolding storcenter, og så er der en Rema1000 på vej til byen. Lunderskov byder desuden på naturskønne områder, hvor du kan gå eller løbe en tur.
I afdelingen kan du møde en blandet beboersammensætning.
De fælles udearealer bliver vedligeholdt af en ejendomsfunktionær, der også står for mindre reparationer i boligerne.
For at kunne leje denne bolig, kræver det man er medlem af boligforeningen. På BoligPortal annonceres kun reelt ledige boliger uden eksisterende venteliste på annonceringstidspunktet. Venligst kontakt udlejer hvis du er interesseret i lejemålet.