Nu har du og din familie chancen for at leje et nyere rækkehus placeret i det attraktive område i Strandhuse/Nr. Bjert. Huset har en god planløsning der strækker sig over to plan, samt fine udendørsaktiviteter.
Et dejligt børnevenligt område, som har en masse at byde på.
Kort afstand til velrenommeret skole – Lyshøjskolen, og daginstitutioner. Masser af fritidsaktiviteter, idrætsanlæg og motionscenter-og i nærområdet og bybus til centrum.
Denne bolig ligger i randbebyggelsen med sydvendt terrasse/have.
Stueetagen indeholder rummelig entrè, bryggers med plads til vaskesøjle, pænt gæste toilet, dejligt køkken med masser af skabsplads og i åben forbindelse med lys og venlig stue med udgang til terrasse og lille have.
På 1.salen er der stort soveværelse med rummelig skabsvæg med skydelåger og 2 store børneværelser med skabe samt badeværelse med bruseniche og bord arrangement.. Der er trold-tekt loft til kip.
Der er parket i alle opholdsrum og klinkegulve i gang, bad og bryggers. Der er gulvvarme i stuetagen samt på badeværelse på 1. sal.
El, vand og varme afregnes direkte med leverandør.
Depotrum på 3 kvm.
Parkering til 1 bil i indkørsel og parkeringsplads til fri afbenyttelse. Der er grønne fællesområder og legeplads/boldspil samt bord/bænkesæt.
Det er tilladt at holde husdyr/hund - skal godkendes af udlejer.