Charmerende familievenligt femværelses rækkehus i 1-plan med køkken-alrum, beliggende i smukke - naturrige omgivelser. Laveste kvadratmeter pris i Nordjylland.
KØKKEN-ALRUM MED GODT LYSINDFALD
Rækkehuset indeholder et central placeret køkken-alrum, der udgør husets naturlige samlingspunkt. Køkkenet har god bordplads og der medfølger kølefrys, emhætte og komfur, med god plads til opvaskemaskine. Køkkenet åbner op ud mod det øvrige opholdsrum, hvor der er god plads til at indrette sig med spiseplads og sofaområde.
FIRE FLOTTE VÆRELSER
Huset har udover soveværelset tre gode værelser, som alle har indgang fra stuen. Alle husets værelser er af en god størrelse med rummelige indbyggede skabe.
TO FINE BADEVÆRELSER
Rækkehuset rummer to badeværelser, der er indrettet med hvide klinker, bruseniche og god skabsplads, derudover god mulighed for installation af vaskesøjle.
SMUK NATUR I BÅDE FOR OG BAGHAVEN
I stuen er der en fin dobbelt havedør, der fører ud til en flisebelagt terrasse. Her kan du nyde forårssolen eller tilbringe sommeraftenerne med grillhygge. Nogle af rækkehusene har endda placering og udsyn direkte ud til de dejlige marker. Foran huset er en dejlig græsbelagt forhave, med et praktisk redskabsskur.
GENERELT OM BOLIGERNE PÅ FRIGGSVEJ
Rækkehusene på Friggsvej er charmerende boliger, med den hyggeligste stemning. Der er god parkeringsmulighed på Friggsvejs fælles parkeringsplads. Det er tilladt at have husdyr i rækkehusene. Forbruget afregnes direkte med forsyningsselskaberne. Boligerne er lyse og indbydende med store vinduespartier, hvide vægge og lyse lofter. Friggsvej består af 86 boliger og har fællesområder som legeplads og boldbane, hvor der er masser af plads til liv og leg.