Få glæden af at flytte ind i et nyt rækkehus.
Boligen byder på et fantastisk køkken/alrum og stue i et, hvor et stilfuldt Kvik køkken med hvide elementer er integreret i rummet. Fra det store alrum/stuen er der tilmed udgang til en hyggelig terrasse og have. Boligen indeholder desuden et soveværelse med faste skabe, samt et værelse hvorfra der er udgang til en vestvendt terrasse. Endvidere er der et flot badeværelse med bruseniche, ovenlysvindue, hvidt skabsarrangement samt klinkegulv og gulvvarme. Endelig er der en stor entré med mulighed for at installere vaskemaskine og tørretumbler.
Boligen har fint indeklima og høj komfort. Der er kombineret Danfoss ventilationsanlæg og gulvvarmesystem -
desuden 3 lags lavenergivinduer, som sikre minimale varmeudgifter.
Alle boligerne har vestvendte terrasser samt østvendte morgenterrasser.
Netop denne bolig har desuden vinduer i køkken og badeværelse.
Omkring rækkehuset er der velplejede græsarealer, og til hver af rækkehusene hører der egen dobbelt p-plads samt have og skur på 5m² med isoleret bund.
Der er kort afstand til skole, fritidstilbud samt flere dagligvarebutikker, ligesom den nye Holing Sø samt Fuglsang Sø ligger tæt ved. Du kan også cykle ind til Hernings bymidte eller benytte dig af bybussen som holder tæt ved boligen.
Alle forbrugsafgifter afregnes direkte med forsyningsselskaberne.