Jeg udlejer mit lækre rækkehus beliggende tæt på Herning. Lejemålet er klart til indflytning pr. 1. april 2025, hvor trægulvene er nylakerede og lejemålet malet.
Der er køkken, bryggers, toilet og stue i stueetagen samt to værelser og bad ovenpå. Køkkenet er fra 2015 med indbygget køleskab og opvaskemaskine, Quooker og masser af opbevaringsplads. Der er en fryser (ca. 100L) i bryggers. Der medfølger ikke vaskemaskine/tørretumbler, men der er plads til vaskemaskine i bryggerset.
Der er egen parkering foran, og gæsteparkering langs husene samt på fællesarealer. Der er også fælles legeplads på ejerforeningens areal.
Der er garage til rækkehuset, der ligger skråt over for rækkehuset, som kan bruges til opbevaring. Der er også to fællesgarager i foreningen, hvor man kan opbevare sin cykel, samt der er haveredskaber til afbenyttelse.
Der er en lækker have, hvor størstedelen er flisebelagt og et blomsterbed samt to højbede, hvor man fx kan have lidt krydderurter Der er også et blomsterbed foran. Terrassen bagved har sol størstedelen af dagen, men der er mulighed for skygge, da der er en markise.
Det er ikke tilladt at have husdyr. Ikke ryger.
Forbrug afregnes direkte med forsyningsværkerne og indgår derfor ikke i huslejen. Vandafledningsafgift afregnes via udlejer, da Herning Vand ikke afregner med lejere.
Mulighed for fremvisning lørdag den 8. marts 2025 efter aftale.