Moderne rækkehus hvor alle kvadratmeter er udnyttet til fulde. Man træder ind i entre og bryggers i ét indrettet med vask, teknikskab samt plads til vaskemaskine og tørretumbler. Fra entreen går man ind i husets opholdsrum med lyst moderne køkken, plads til spisebord samt mulighed for indretning af hyggelig sofakrog. Fra det store alrum kan man tilgå husets moderne badeværelse. Ydermere forefindes et stort soveværelse med indbygget skabsvæg og udgang til husets store terrasse samt have. Derudover to gode værelser og fra alrummet er der udgang til terrasse i hele husets bredde.
Have: Egen have og terrasse
Udhuse: Redskabsrum 7m²
Parkering: 2 P-pladser ved bolig
Al forbrug afregnes direkte til forsyningsselskaberne
**Åbne og lyse dobbelthuse**
Alle dobbelthuse er indrettet lyse og venlige med hvide, glatte lofter og vægge. Dejlige vinduer for ekstra godt lysindfald overalt. Gulve af egeplank (laminat) i køkken/alrum, stue og værelser. Entré, bryggers, badeværelse og brus udføres med lækre klinkegulve i mørkegrå. Alle døre i glat, hvid finish med rustfri stålgreb og uden dørtrin for optimal adgang. Vindueskarme er muret og vandskuret i hvid. Vægge mod gulv er afsluttet med hvide, glatte fodpaneler.
**Fine detaljer overalt**
Køkken, bad, bryggers og soveværelse er monteret med moderne HTH-moduler i glat, hvid afslutning og med antracit linegreb. Bordplader i praktisk laminat i farven ’rustik skifer’ med rummelige stålvaske. Stænkplade bag kogepladen for nem rengøring. Vask i badeværelse af formstøbt materiale. Væghængt toilet fra Ifö Sign, kvalitetsarmaturer fra tyske Hans Grohe og linjeafløb i bruseniche.
**Kvalitetshvidevarer**
Alle hvidevarer medfølger og i anerkendt kvalitet. Ovn er indbygget i højskab.
Der medfølger ligeledes vaskemaskine og kondenstørretumbler.
**Fast og god belysning**
Der er etableret lyskilde i bad og bryggers samt ved ventilation på loft. I køkken er der spot i overskabene.
**Forberedt for el-bil**
Der er forberedt tomrør til ladestation for el-køretøj.
**Sundt indeklima og gulvvarme**
Der er gulvvarme i hele dobbelthuset. Dette styres via separate termostater i alle rum. Boligen er udført med ventilationsanlæg, der sikrer et sundt og godt indeklima.
**Individuelle forbrugsmålere**
Forbrug til el, varme, vand og spildevand afregnes direkte mellem lejer og forsyningsselskaberne. Opvarmning sker via fjernvarme.
Udvendigt er der monteret stikkontakt og vandhane samt væglampe ved entredør.
_Der tages forbehold for rettelser._