\- Hyggelige rækkehuse i Børkops skønne natur
henholdsvis Børkop, Brejning, Gårslev og Smidstrup. Der er 11 garager på
Kragelundvej, som kan lejes efter venteliste. Der er forberedt til fibernet
til alle boliger. Hvis det ikke er i boligen, afholdes udgiften af lejer.
Bestyrelsen organiserer forskellige aktiviteter, her iblandt sommerfest. Alle
beboere har mulighed for at leje et fælleslokale på Englystvænget samt
gæstelejligheder på Store Klingbjerg med hhv. to og fire sovepladser, tekøkken
og eget bad og toilet.
Boligerne på Soltoften i Smidstrup
\- Rækkehuse med have
På en stille, blind stikvej, tæt på det åbne landskab og Plejecenter
Smidstrupparken, i den sydvestlige udkant af Smidstrup ligger 11 fine, gule
rækkehuse i ét plan. De blev opført i 1971 og gennemgik omkring år 2000 en
omfattende renovering, hvor der blev udskiftet døre, vinduer, tage, køkkener
og badeværelser. Hver af boligerne har sit eget skur og der er
opbevaringsmulighed på loftet. Der er gulvvarme under de lysegrå klinker på
badeværelset. Væggene er lyse, og der er installation til både vaskemaskine og
kondenstørretumbler. I torumsboligerne er der desuden et vindue, som giver
mulighed for sund udluftning. Der er spisekøkken, som har elementer i hvid med
bøgekant. Der medfølger køle-fryseskab, komfur og emhætte. I torumsboligerne
er der mulighed for at have opvaskemaskine, så der er også installation til
dette. I stue og soveværelse er der bøgeparket på gulvene mens der i entré og
køkken er linoleum. Der er ingen dørtrin i huset, så det er handicapvenligt
indrettet. I alle soverum er der faste skabe. Bortset fra nr. 19B er der have
til alle boliger, som lejer selv vedligeholder.
Nærområde Smidstrup
-Rolig landsby mellem Vejle og Kolding
Smidstrup er et aktivt lokalsamfund med stort fællesskab. Trods sin
begrænsede størrelse har Smidstrup både egen skole, daginstitution,
idrætsfaciliteter med Smidstruphallen i centrum og dagligvarebutik. Smidstrup
er er roligt og naturskønt alternativ til den mere hektiske tilværelse i de
større byer.