Om lejligheden
God og rummelig lejlighed på 90 m² indrettet med køkken-alrum, pænt lyst badeværelse og to rum, der enten begge kan bruges som værelser eller som værelse og stue, alt efter hvad ens behov er. Fra køkkenet er der adgang til en fin altan.
Om ejendommen
Nyombygget ejendom med markant beliggenhed i Vordingborg, centralt ved byens indfaldsvej.
Til ejendommen hører gode parkeringsmuligheder og flotte fællesarealer. Lejemålet ligger lidt uden for Vordingborg centrum, men kun 1 km. fra byen Ørslev hvor der kan handles lokalt. Bygningen består udelukkende af boliger og opvarmes med fjernvarme.
Om området
Vordingborg by byder på et hyggeligt handelsstrøg med spændende butikker, et rigt musik- og kulturliv samt gode cafeer og spisesteder. Lystbådehavnen, Nordhavnen, har gode faciliteter for lystsejlere. Caféer og restauranter bidrager til stemningen i det hyggelige havnemiljø. I disse år sker der en del byudvikling i den sydlige bydel, hvor der bl.a. er etableret en del nye boliger og en kulturarkade, som bl.a. rummer byens nye bibliotek. Lystbådehavnen, Sydhavnen, og det nye erhvervsområde, giver yderligere liv til området. På Ore findes byens bedste - og flere kilometer lange - badestrand. Campingpladsen er beliggende direkte ned til stranden, og er en base for mange gode oplevelser i den omkringliggende natur, der også tæller skovene omkring godset Rosenfeldt. I Vordingborg by finder endvidere en del spændende aktiviteter sted. Danmarks Borgcenter arrangerer hvert år i august borgdage med ridderturneringer, demonstrationer af gammelt håndværk og forskellige opvisninger. Egnsteateret 'Cantabile 2’ arrangerer wavesfestival som er en total teateroplevelse med drama, dans og performance, der finder sted forskellige steder i byen.
Danmarks største børnefestival, Vilde Vulkaner, med leg og musik for unge mellem 6 og 14 år er et årligt tilløbsstykke for 6.000 af landets SFO-elever.
Ønsker du at vide om lejemålet er delevenlig, kontakt os venligst.