Osby er Viby Sjællands nye bofællesskab for børnefamilier. I alt består bofællesskabet af 45 boliger med et stort fælleshus omkring en fælles gård med legeplads og masser af muligheder for udfoldelse.
De mellemstore boliger i Osby er ideelle til familier, der søger balance mellem privatliv og fællesskab. Med rummelige værelser og et funktionelt design giver disse hjem plads til både familieliv og spontane legeaftaler. Fællesskabet i Osby skaber en unik mulighed for at dele hverdagens gøremål med andre, såsom fælles madlavning og koordineret børnepasning – alt sammen for at gøre hverdagen lettere og sjovere.
Byggeriet er bæredygtighedscertificeret til DGNB Guld, Og alle produkter, der anvendes i byggeriet, er omhyggeligt udvalgt til at overholde bæredygtighedskrav (indeklimamærket, Svanemærket, EU blå blomst eller tilsvarende).
Udover en bolig, får du også adgang til unikke fællesfaciliteter, der gør livet i bofællesskabet både praktisk og inspirerende. Du får din egen nøgle til to rummelige fælleshuse, hver over 200 m², der indeholder alt fra moderne storkøkkener og værksteder til fleksible områder til fællesspisning, sociale arrangementer og kreative aktiviteter. Fælleshuset får et fælleskøkken og plads til mindst 40 personer til middag, og beboerne inviteres med til at bestemme indretning og anvendelse af lokalerne og de udvendige fællesarealer.
Boligerne er mellem 43 og 108 m2 og koster mellem 8.500 og 15.200 om måneden plus el og varme.
Lær meget mere om de forskellige boliger