Charmerende, lys og centralt beliggende lejlighed tæt på havnen og tæt på strøget. Alt i gåafstand. Vinduer i 3 fag udstyret med rundbue. Original stuk og afhøvlede plankegulve. Lejligheden har 2 stuer en suite med gode lysindfald. Fra den ene stue er der dobbeltdør ind til et rummeligt værelse, hvor der er plads til dobbeltseng og en hjemmearbejdsplads. Fra værelset er der adgang til lejlighedens bad. Toilettet, der er udstyret med egen vask, er adskilt fra badeværelset. Det findes i forlængelse af entreen. Køknet er L-formet. Til lejligheden hører to store depotrum: et i ejendommens kælder og et på loftet. Der er gårdmiljø med siddepladser. Gode parkeringsmuligheder.