Hermed udbydes en sjælden ledig lejlighed lige midt i hjertet af Vejle. Lejligheden ligger på 2. sal i en rolig og særdeles velholdt opgang. Fra lejlighedens værelser har man udsigt ud over gågaden.
Beliggenheden fejler bestemt heller ikke noget. Vissingsgade er en af Strøgets sidegader og gaden rummer nogle af byens specialbutikker og hyggelige restauranter. Derudover ligger ejendommen kun 200 meter fra banegården.
Lejligheden er i alt 59 kvm og rummer et køkken/stue, et værelse samt badeværelse. I køkkenet findes køle/fryseskab, kogeplade, indbygningsovn samt opvaskemaskine. Der er højt til loftet i både stuen og værelset. Lejligheden har endvidere et fint badeværelse med vaskemaskine.
Der hører et større depotrum til lejemålet.
Der er begrænsede parkeringsmuligheder direkte ved ejendommen. Private p-pladser kan lejes i området og ellers anbefales det, at parkere for enden af Vissingsgade, ved Byparken, hvor der er gratis parkering.
Lejligheden overtages nymalet.
Der må ikke holdes husdyr.