Bygningen ligger i den smukkeste natur helt ned til Grejså og består af 48 stk. 1 værelses ungdomsboliger utraditionelt og spændende ombygget og indrettet i den gamle tæppefabrik. Alle lejemål på 2. sal i bygningen er indrettet med hems.
Der er eget vaskeri med vaskemaskiner og tørretumbler, hvortil der benyttes vaskebrik.
Forbruget opkræves sammen med huslejen.
Der er gode parkeringsmuligheder med parkeringskort, der udleveres ved indflytningen.
Der er busforbindelser til Vejle Midtby (ca. 2½ km).
Boligen er en almen bolig. For at komme i betragtning til boligen, skal man være medlem af boligforeningen hvilket er gratis når man søger ungdomsbolig.
Billederne er fra sammenlignelig bolig.
Der kan aftales besigtigelse, når man er blevet medlem og har modtaget tilbud på boligen.