Lys og meget flot lejlighed med udsigt over Slagelse beliggende kun 1 km fra centrum, Vestsjællands Centret, Syddansk Universitet, Absalon, bus- og togstation.
VAND ER INKLUDERET I LEJEN. Og der er forberedt til opsætning af egen vaskemaskine og tørretumbler i lejemålet.
Du når lejligheden via en præsentabel og pæn opgang. Det første rum der møder dig, er lejlighedens store entré med indbyggede skabe, dørtelefon og hvor der er god plads til sko, overtøj, tasker og f.eks. et spejl. Fra entreen er der adgang til lejlighedens to store rum, køkken og badeværelse.
Køkkenet er helt nyt og indbydende med underlimet vask, indbygningsovn, induktionskogeplade, indbygget emhætte og køle/fryseskab.
Badeværelset er også nyt og yderst præsentabelt med bruseniche, væghængt toilet, badmiljø med skab og mulighed for at opsætte egen vaskemaskine.
Fra den store sydvestvendte stue er der en flot udsigt over byen. Værelset er rektangulært og har en god størrelse som soveværelse.
Lejligheden har fået isat nye lavenergivinduer i 2021, hvor vinduerne mod vejen er lydisolerende, hvilket sikrer en god ro i lejligheden.
Til lejligheden hører eget kælderrum og mulighed for leje af garage til 350kr./måned.
Der er herudover fælles parkeringsplads og adgang til en stor charmerende fælleshave.