Lys og meget flot lejlighed beliggende kun 1 km fra centrum, Vestsjællands Centret, Syddansk Universitet, Absalon, bus- og togstation. Lidl og Netto ligger kun 1-2 minutters gang væk.
Vandforbrug er inkl. i lejen, og grundet ejendommens gode energimæssige stand, fastsæt-tes aconto varme alene til kr. 500,00/måned.
Du når lejligheden via en præsentabel og pæn opgang. Det første rum der møder dig, er lejlighedens store entré med indbyggede skabe, dørtelefon og hvor der er god plads til sko, overtøj, tasker og et spejl. Fra entreen er der adgang til lejlighedens to store rum, køkken og badeværelse. Køkkenet er helt nyt og indbydende med underlimet vask, indbygningsovn, induktionskogeplade, indbygget emhætte og køle/fryseskab. Badeværelset er af nyere dato med bruseniche, væghængt toilet, badmiljø med skab og mulighed for at opsætte egen vaskemaskine. Fra den store sydvestvendte stue er der en flot udsigt over byen. Værelset er rektangulært og har en god størrelse som soveværelse.
Lejligheden har fået isat nye lavenergivinduer i 2021, hvor vinduerne mod vejen er lydisolerende, der sikrer en skøn ro i lejligheden.
Der er adgang til en stor charmerende fælleshave.
Til lejligheden hører eget kælderrum. Der er herudover fælles parkeringsplads og adgang til en stor charmerende fælleshave.
Bemærk at både ejendommen og lejligheden er af meget højt kvalitet, og der er professionelle håndværkere til at udføre alt på ejendommen, ligesom den gamle flotte have passes af professionelt havefirma.
Lejligheden er derfor et af de bedste steder at bo, hvis du har høje krav til kvaliteten uden at gå på kompromis med bekvemmeligheder som p-plads, kælderrum og en smuk fælleshave til at nyde de mange gode sommeraftener i.
Der er et begrænset antal garager, man kan skrive sig op til, hvis det ønskes. Leje af garager sker på selvstændig kontrakt.
Ejendommen administreres af en professionel ejendomsadministrator med mange års erfaring og højt serviceniveau.