Børglum Klosterskov udlejer denne renoverede lejlighed midt i skoven.
Boligen er beliggende midt imellem Sindal, Tårs og Lendum, og du kan nå Ålborg på kun 30 min. Indkøbs muligheder er indenfor 10 min.
Fra huset er der direkte adgang til en stor grøn have, og skovens vejsystem giver adgang til at nyde den friske natur og skovens rige dyreliv.
Huset har gennemgået en gennemgribende renovering med blandt andet nyt køkken, 2 toiletter (hvor det ene er badeværelse med brus) og gulvvarme i alle rum og badeværelser.
Lejligheden er rummeligt og i ét plan: Entre, 2 x badeværelser, 2 soveværelser, velindrettet køkken, en hyggelig stue med udgang til sydvendt terrasse. Derudover er der et seperat vaskerum.
Haven er stor og med gode muligheder for at udvikle haven yderligere eller holde høns og køkkenhave. Der er et lille fælles værksted og plads til opbevaring.
Lejligheden er perfekt til dem der kan lide at være tæt på naturen, men ikke helt alene. Der er 3 boliger i det store hus og rig mulighed for et hyggeligt nabo fælleskab.