83m2 BBR og 97m2 tinglyst 3 værelses på 1. sal - med private indgang i stueplan.
Frirum, tæt på midtbyen, på en rolig og lukket vej. Perfekt til parret, den enlige med 1-2 børn eller singlen, som ønsker plads til sig selv og sin hobby.
1. sals lejlighed i den dejlige Silkeborg Sydby beliggende forenden af lukket vej. Ved egen indgang i stueplan bliver man mødt af rummelig entré med trappe op.
Lejligheden er indrettet med et åbent koncept, bestående af et åbent køkken til stort alrum/stue, som med fordel kan indrettes i spise/stueafdeling. Køkkenet fremstår funktionelt og indeholder bl.a. opvaskemaskine, køleskab og lofthængende emhætte.
I det rummelige badeværelse forefindes vaskemaskine og stort luksusbrus, og fremstår ligeledes funktionelt.
De to værelser kan bl.a. indrettes som henholdsvis sove- og børneværelse eller kontor. Soveværelset indeholder walk-in closet og yderligere et skab, med indbyggede spejle.
Ydermere forefindes p-plads i gården og adgang til to-delt have.
Kan indflyttes 15. april 2025.