Vil du gerne bo centralt i Silkeborg? Så er denne lejlighed lige noget for dig. Fra entreen kommer du via en trappe direkte op i den store charmerende stue med fritlagte rustikke spær, hvorfra der er adgang til alle lejlighedens rum. Bag badeværelset finder du vaskemaskinen, og på væggen mod værelset er der god plads over spærene/loftet til de større ting, du ikke bruger så tit. Køkkenet, der er i et med stuen, har masser af bordplads og fin udsigt. I værelset er der masser af skabsplads i de indbyggede skabe og et stort spejl på døren. Værelset bades i lys fra det store vindue samt døren til lejlighedens store altan mod gården, hvor der også er en flot udsigt over midtbyens sydlige del. Et perfekt sted at nyde sommerens sol sammen med vennerne eller familien.
Lejligheden byder i det hele taget på en god udnyttelse af pladsen og er beliggende centralt i Silkeborg, lige ved gågaden. Her kommer du således til at bo lige ved byens butiks, café - og restaurantliv, men samtidigt med kort gåafstand til skov og smuk natur. Indenfor kort gåafstand findes du også let adgang til såvel bus og tog, og i den aflåste gård er der mulighed for at parkere din cykel. Der er mulighed for at holde mindre husdyr i lejemålet.