KOM TIL ÅBENT HUS SØNDAGE 10.00 TIL 10.30
ELLER KONTAKT OS FOR AT BOOKE EN PERSONLIG FREMVISNING
Lejligheden
Lejlighedens køkken ligger placeret på stykket mellem boligens entré og opholdsrummet. Køkkenet er opført langs en væg, hvorfra der åbnes op til en stue med plads til en mindre sofa og et spisebord. Fra stuen er der direkte udgang til et privat udeareal, som i stueplan består af en flisebelagt terrasse og på de øvrige plan en altan. Lejlighedens soveværelse ligger placeret med adgang fra entréen. Soveværelset har god plads til en seng og har desuden et fast garderobeskab til opbevaring. Badeværelset består af bruseniche, toilet, vask og dertil får du desuden en smart vaskesøjle med egen vaskemaskine og tørretumbler. Du bliver budt indenfor i en entré med god plads til at hænge en knagerække op til overtøj samt stille en bænk eller et skoskab til yderligere opbevaring.
Attraktiv beliggenhed
Ørnsøhave ligger placeret i det populære boligområde Lysbro, kun tre kilometer fra Silkeborg midtby. Med en lejlighed i Ørnsøhave har du kun 500 meter til Ørnsø og skoven. Lysbro ligger i forlængelse af Funder og Hvinningdal med gode skoler, daginstitutioner, indkøbsmuligheder og fritidsaktiviteter.
Nemt for pendlere
Ørnsøhave ligger blot tre kilometer fra Silkeborg Station, som let nås på cykel. Med den korte afstand til stationen, kan du nemt tage toget mod studiet eller jobbet. Har du bil, får du med en bolig i Ørnsøhave let adgang til motorvejen, og kan være i enten Herning på blot 25 minutter eller Aarhus på 35 minutter
Energivenligt byggeri
Ørnsøhave er opført som energivenligt byggeri og forventes at opnå bæredygtighedscertificeringen DGNB. Det betyder, at der udvises både social-, økonomisk- og miljømæssigt ansvar igennem hele byggeprocessen
OBS: Billeder, visualiseringer og plantegninger er vejledende.