Lejligheden er beliggende i én af Sæbys mest iøjnefaldende ejendomme ved indgangsporten til byen med Sæby museum, Clasens have og den gamle vandmølle som nærmeste naboer. Ejendommen har en stor gårdhave, der ligger ned til Fiskerstien og Sæby å. Alle midtbyens butikker og øvrige attraktioner samt busforbindelser ligger indenfor gåafstand.
Moderniseret og velbeliggende 3-værelses lejlighed på 79 m2. Lejligheden er beliggende i stueplan med nem adgang fra ejendommens gårdareal og parkeringsplads. Lejligheden er meget lys, hyggelig og velindrettet. Køkken med ligger i direkte forbindelse med stue og er udstyret med et nyt SVANE-køkken samt alt i hårde hvidevarer, herunder komfur, ovn og emhætte samt køleskab. Nyere og velindrettet badeværelse med kombineret vaskemaskine og tørretumbler samt en del faste skabe. Stort og rummeligt soveværelse med mange faste skabe. Lejligheden er - bortset fra badeværelse - indrettet med flotte trægulve i alle rum. Der er to hyggelige og rummelige stuer i lejligheden med direkte udsyn til Sæby å. Der medfølger egen parkeringsplads i lukket gårdareal. Aflåst kælderrum vil blive tildelt. Ejendommens dejlige gårdhave er til fri afbenyttelse. En virkelig hyggelig og charmerende lejlighed med en god atmosfære. Lejligheden er perfekt for den familie, der ønsker at bo helt centralt i bymidten.
Lejligheden skal ses!