Indrømmet - lejligheden er skæv på stort set alle ledder og kanter, men den er virkelig charmerende. Forholdsvis nyt, mindre køkken, lille badeværelse, temmelig stor og lys stue og to værelser, der begge kan være soveværelser. Gulvene er de oprindelige plankegulve, og lejligheden ligger i en mindre ejendom, der buer - så det gør lejligheden også. Inde midt i Randers i et gammelt kvarter, hvor der er roligt, selvom der oser af atmosfære. Lige ved gågaden. Det er en af de lejligheder, der skal ses.
Der er vaskemaskine i køkkenet og tørretumbler i et udhus i gården. Lejligheden vil være perfekt til en single eller et par med højst ét barn.