Denne dejlige lejlighed ligger i rolige omgivelser nær Helligåndshuset, Rådhustorvet og byens øvrige faciliteter – det er den perfekte kombination af central beliggenhed og fredelige omgivelser. Lejligheden er beliggende øverst i ejendommen og byder på masser af naturligt lys, der strømmer ind fra alle vinkler.
Lejligheden byder på et næsten nyt køkken, der er både funktionelt og moderne, samt badeværelse med alle de nødvendige faciliteter. Der er en rummelig stue, som giver mulighed for både afslapning og hyggelige sammenkomster. Derudover rummer lejligheden to gode værelser, samt et gennemgangsværelse, der kan anvendes til soveværelse, kontor eller børneværelser – mulighederne er mange.
Som ekstra bonus er der et tilhørende depotrum i kælderen, hvor du kan opbevare diverse ejendele.
Og gennem Randers kommune kan der for ca. 500kr pr måned købes et parkeringskort så man kan parkere i midtbyen.
Skal ses! Lejligheden er i virkelig god stand og ligger i et af de mest eftertragtede områder i Randers. Tøv ikke med at kontakte os for en fremvisning!