Nu udlejes denne flotte og lyse 3 værelses lejlighed på 91 m², beliggende i skønne Munkebjerg Park.
Ejendommen er elevatorbetjent.
Der er flot flisebadeværelse med bruseniche, væghængt toilet m.v. fra Grohe. Lækkert spejl med lys og vask med skabe fra Duravit. Der er gulvvarme og i hjørnet i badeværelset er en skøn Sonos højtaler. I badeværelset er der installeret vaskemaskine og tørretumbler af mærket Miele.
Der er lækkert køkken fra Designa i mat hvid og med flot corianbordplade. I køkkenet er der installeret alle hårde hvidevarer af mærket Miele, herunder opvaskemaskine og vinkøleskab.
Stort og gennemlyst køkken alrum med fin køkkenø.
Fra stueenden er der adgang til dejlig terrasse.
Der er skønt soveværelse med faste skabe samt godt kontor/børneværelse, ligeledes med indbygget skab.
Overalt i lejligheden er der flotte egetræsgulve, der er gulvevarme, blødgøringsanlæg, depotrum i kælderen samt cykelkælder. Under ejendommen finder man en stor p-kælder, hvor det er muligt at leje en p-plads. Fra kælderen er der adgang via elevator eller trappeløb op til lejligheden.
På ejendommens tag finder man tagterrasse med væksthuse/drivhuse, som er muligt at låne for ejendommens beboere.
Lejligheden er røgfri.