*Med mulighed for forlængelse af lejeperiode.
Charmerende 3-værelses lejlighed med nyt funktionelt badeværelse og køkken-alrum. Beliggende i det hyggelige Skibhuskvarter ligger min 3-værelses lejlighed. Lejligheden ligger indenfor kort afstand til togstationen, Odenses gågade, Storms Pakhus (Odense Streetfood), fitnesscenter, flere indkøbsmuligheder, offentlig transport og tæt på grønne områder. Der er ydermere lettilgengængelig og gratis parkering på vejene rundt om lejligheden.
Lejligheden er ideelt for dig eller jer som gerne vil have lidt ekstra plads, men som ønsker at bo i en lejlighed til en overkommelig pris. Ydermere er den god hvis du/i gerne vil nyde centrum i gåafstand, men stadig ønsker at bo et sted med mere ro og grønt område i nærheden.
Lejligheden ligger i Odense Kommune på Fabersgade og udgøres af 64 veludnyttede kvm fordelt på tre værelser (to værelser, én stue).
Før man træder ind i lejligheden, finder man et veludnyttet repos, hvor du/i har 2. salen for dig/jer selv. Lejligheden byder desuden på bekvemmeligheder såsom opvaskemaskine, tørretumbler og vaskemaskine. Lejligheden har en fin altan hvor man kan stille en bordgril, nyde morgenkaffen eller tørre tøj. Ydermere har den en stor lukket have med to terrasser og en grill, som opgangen, med to øvrige lejligheder, deles om.
Fremlejes som udgangspunkt som tidsbegrænset, 2 år fra indflytning (30.11.2026), men med mulighed for forlængelse. Dette kan drøftes.
Såfremt at du/i har lyst til at se lejligheden er du/i velkommen til at skrive en besked.