Adgang til lejligheden sker ad hoveddør mod Vindegade til opgang med 1. og 2. sal lejlighed samt adgang til et 3. lejemål i baghuset. På 1.sal har man adgang via hoveddør til sin egen lille entre, hvorfra en trappe fører op til selv lejligheden.
Lejligheden består af dejligt lyst køkken alrum, med god skabsplads, induktionsplade, ovn, opvaskemaskine og spiseplads. Synlige loftsbjælker skaber sammen med klinkegulvet en dejlig atmosfære i rummet.
Fra køkken alrum er der adgang til lyst moderne badeværelse med vaske/ tørremaskine.
Værelset har, ligesom stuen Velux vinduer, klinkegulv og adskillige skunkskabe til opbevaring.
Alt i alt en lille perle, som kræver en særlig møblering.
Beboerne i lejligheden har desuden adgang til lukket gårdhave mellem for og baghus. Gårdhaven benyttes kun af lejere på 1. og 2. sal.
Det understreges at lejligheden er umøbleret trods flere billeder med møbler, men det skønnes det er lettere foren kommende lejer, at vurdere forholdene, hvis der er møbler med på billederne.
Aconto beløb dækker vand og varme, el er efter egen måler.
Hvis der er brug for parkering, kan det købes hos Odense Kommune til Vesterbro kvarteret for 1200 kr/ år.