Pæn, nyistandsat 3-værelses lejlighed på 63 m² udbydes til indflytning snarest muligt.
Lejligheden har en klassisk opbygning med en central fordelingsgang, der giver let adgang til alle rum. Først til venstre har vi stuerne. På den anden side finder man køkkenet og gennemgang til bad, og lige fremme det store soveværelse med indbyggede skabe.
Køkkenet er udstyret med ovn, kogeplade, emhætte og opvaskemaskine — og selvfølgelig masser af skabsplads. Badeværelset er enkelt og nemt at vedligeholde.
Ejendommen har overdækket cykelparkering og eget gårdareal. Den drives under ordnede forhold, og ligger centralt i Odense nær grønne områder, den kommende letbane og alle byens muligheder med caféliv, special- og dagligvareforretninger og kulturelle tilbud.
Lejligheden overtages nymalet og med afhøvlede og lakerede gulve. Det må påregnes, at lejligheden ved fremtidig fraflytning skal bringes tilbage i væsentligt samme stand.
Ejendommens øvrige beboere er rolige og stabile lejere, og vi søger tilsvarende voksne og ansvarlige mennesker, der påregner at bo i lejligheden i en længere periode. Vi er ikke så glade for korttidslejemål. Lejligheden kan i teorien anvendes som delelejlighed, men er pga størrelse ikke super velegnet til formålet.
Det bemærkes endvidere, at lejemålet er røgfrit, og at der ikke må holdes hus-/kæledyr.
BEMÆRKNINGER
Lejemålet er røgfrit.
Der må ikke holdes hus-/kæledyr.
Der er indflytning senest 1/11.
LIDT OM PROCES OG SAGSBEHANDLING
Jeg vil for en god ordens skyld melde ud, at jeg får temmelig mange henvendelser på de her lejligheder, og jeg indkalder de første tre-fem stykker, der har skrevet til mig til fremvisning. Så ser jeg, om det fører til udlejning, eller om jeg skal indkalde tre-fem stykker mere, hvis ingen siger ja. Sådan kører cyklussen, til jeg har en lejer.
Måske hører du fra mig i en senere runde, men nu ved du i hvert fald, hvordan det kører.
Man kan sige, at hører du ikke fra mig, så har du ikke været blandt de første.
Hvis jeg ikke indkalder dig til fremvisning, så skyldes det altså ikke, at din ansøgning ikke var fin og relevant, eller sådan noget, men at andre kom først.
OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL
— "Hvorfor svarer du ikke?"
Jeg behandler som sagt jeres henvendelser i den rækkefølge de kommer ind.
Den rækkefølge kan jeg faktisk kun holde styr på ved at Boligportal også viser jeres beskeder i den rækkefølge, I har skrevet. Så hvis jeg svarer dig, så flytter jeg også din plads bag i køen. Det ville jo være træls, hvis du var næste i køen til f.eks. en runde to af fremvisninger.
Systemet er ikke perfekt, men det er sådan det er.
— "Jamen, jeg har skrevet flere gange, men..."
Det kunne man tro var alletiders idé. Men igen: Hver gang du "rykker mig", så flytter du dig selv bag i køen, fordi Boligportal som sagt viser henvendelserne i rækkefølgen nyeste til ældste, og din "rykker" flytter dig så bag i køen.