I den indre del af det kendte skibhuskvarter i Odense, er denne fine og charmerende 2 værelses lejlighed nu til leje.
Lejligheden er placeret i en pæn gulstensejendom med 12 lejligheder. Ejendommen holdes pæn og nydelig af vicevært, og der bliver passet på tingene under ordentlige forhold.
Området er særdeles attraktivt, og lejligheden som er beliggende i en høj stueetage, har egen altan med direkte nedgang via lille trappe til ejendommens haveområde. Ligeså er du her i ca. 5 minutter på cykel fra hele havnen med Storms pakhus, havnebadet om sommeren, de mange uddannelses institutioner mv. Ligeledes blot 5 minutter på cykel fra café og bylivet ved Kongensgade og Vestergade.
I kort cykelafstand ved Odense banegård, får den kommende Letbane i Odense stop, dermed rigtig gode muligheder for at komme til SDU, det kommende supersygehus mv. dette er ligeledes også i cykelafstand samt gode offentlige transportmuligheder i nærområdet, uagtet hvor man skal hen i Odense. Ligeså er der blot et par minutters cykel til det hyggelige indkøbsliv omkring Skibhusvej, hvor alle dagligdagens fornødenheder kan handles.
Som lejer har du fælles brugsret med de øvrige beboere i ejendommen til ugenert baghave, cykelparkering foran ejendommen - samt gode parkeringsmuligheder bag ejendommen hvis man har bil.
I kælderen medfølger særskilt kælderrum til lejers brug, samt adgang til ejendommens vaskeri, der betjenes og benyttes med betaling via en app.
Selve lejligheden indeholde: Flot nyere lyst badeværelse med separat bruseområde, gulvvarme mv. Pænt velholdt køkken i lyse elementer, som er beliggende i delvis åben forbindelse til stuen/spisestue. Soveværelse med faste skabe og direkte udgang til egen altan med eftermiddags- & aften sol - som har direkte nedgang til større haveområde. Stor stue med plads til både spiseafdeling samt opholdsstue til TV. mv.
Lejligheden fremstår pæn og velholdt, flotte plankegulve i fyrretræ i opholdsrummene.
Lejligheden vil blive overtaget nymalet overalt, ny slebne gulve og klar til indflytning.
Ikke delevenlig.
Der må ikke ryges i lejligheden.
Ingen husdyr tilladt.
Der er dørtelefon til lejligheden.
Bemærk ejendommen har Energimærke C - Gode energimæssige forhold.
Lejer afregner El direkte med forsyningsselskabet.
Ved henvendelse her på boligportalen - skriv venligst lidt om dig selv.