Yderst charmerende 6 vær. lejlighed i hjertet af Odense.
Her finder du en charmerende lejlighed med masser af sjæl. Lejligheden indeholder entre, køkken, badeværelse, 2 store stuer en-suite, samt 3 værelser. Fra entreen er der adgang til en stor altan, der vender ind mod den rolige gård, hvor morgenkaffen kan nydes. Fra lejligheden er der en bagtrappe som føres ned til kælder og gårdareal.
Bo midt i byen, men i en skøn lille oase med byens smukkeste udsigt. Når du træder ud gennem porten og ud på gaden, møder du byens kulturelle centrum med Brandts Klædefabrik, Kulturmaskinen og det pulserende byliv. En bolig der må ses og opleves.
Cykelparkering i aflåst gård og mulighed for at leje sin egen p-plads. (Dog begrænset antal pladser.)
Året rundt tager området ved Brandts Klædefabrik dig væk fra hverdagens stress og skemalagte liv. Her fristes du til at nyde livet – omgivet af hygge og stemning fra de mange cafeer, hvor man både kan opleve udendørskoncerter, få sig en madoplevelse, gå en tur i byen, danse, se på kunst, den gamle bygningsmasse eller bare nyde menneskemylderet.