Vi udlejer nu denne flotte, lyse og nyindrettede lejlighed med overtagelse pr. 15-06-25.
Lejemålet er indrettet med flot hvidt køkken med alle hårde hvidevarer, heriblandt, kølefryseskab, opvasker, indbygningsovn osv. Køkken og spisestue er desuden forbundet, så du nemt kan underholde dine gæster alt imens du kokkerer. Badeværelset er ligeledes istandsat med smukke store italienske fliser på gulvet og i brusenichen, flot skabsarrangement, hængetoilet, kombi vaskemaskine/tørretumbler i én samt stort lækkert back-light spejl.
Derudover får du som lejer en dejlig stue, med plads til stor sofa, TV osv. Soveværelset er dejligt lyst og rummeligt.
Vi er bestemt ikke gået på kompromis med kvaliteten i denne lejlighed.
Placeringen kan næsten heller ikke findes bedre og som lejer kommer du til at bo lige dér, hvor tingene sker. Du skal kun gå lige udenfor døren for at spotte diverse caféer, restauranter og butikker. Du finder ligeledes SuperBrugsen City blot få meters afstand fra ejendommen – så nemmere bliver det heller ikke at handle dagligvarer.
Forbrug dækker a/c vand og varme.
Kontakt os gerne for en fremvisning.